Pressenyheder

Keylane indgår aftale med Copenhagen FinTech

Samarbejdet vil gøre det muligt for Keylane at tage en aktiv del i at understøtte og udvikle det danske startup-miljø med produkter og kompetencer inden for finansteknologi og samtidig styrke det internationale fintech miljø.

Som et etableret fintech virksomhed ser Keylane digitalisering og samspillet med startups som en vigtig parameter i udvikling af de bedste løsninger til den finansielle sektor. Keylanes vision om at forandre branchen gennem innovativ teknologi og udvikling af et økosystem af partnerskaber til gavn for vores kunder hænger godt sammen med det indledte samarbejde med Copenhagen Fintech.

Keylanes internationale baggrund og partnerskab med ”Holland FinTech” tilfører en ekstra dimension i samarbejdet – det giver mulighed for at bygge bro mellem danske og udenlandske fintechs samt adgang til og mulighed for at bringe danske fintechs i dialog med den etablerede europæiske finansielle sektor, med særligt fokus på Benelux og DACH (Tyskland, Østrig og Schweiz).

”Det bliver spændende at komme tættere på det innovative vækstlag og understøtte udviklingen på fintech-området både med vores produkter og kompetencer. Vi er overbeviste om at begge parter vil drage fordel af samarbejdet, hvor blandt andet vores markedsledende beregningsplatform vil blive gjort tilgængelig for medlemmerne af Copenhagen Fintech uden beregning. Vi ser frem til at blive en aktiv del af fintech-miljøet, hvor vi kan bidrage med vores viden oparbejdet gennem de sidste 20 år i spændingsfeltet mellem finans og IT,” udtaler Martin Thuesen, Chief Development Manager, Keylane.

”Der er fart på det danske fintech-økosystem og partnerskaber er helt centralt. Samarbejdet med Keylane åbner op for adgang til spændende nye muligheder for fintech startups. Holland og Danmark har de bedste pensionssystemer i verden, og vi ser meget spændende innovation i denne sektor, hvor digitalisering af rådgivningen er i centrum. Vi ser allerede nu eksempler på startups, som kan tilføre Keylane ny innovation og omvendt åbenlyse muligheder for fintech startups, som har brug for både kompetencer og beregningsplatform. Det er en sikker win-win,” udtaler Thomas Krogh Jensen, CEO, Copenhagen FinTech.

Der er allerede etableret flere konkrete dialoger og partnerskaber med danske fintech startups. Generelt kan Keylane tilbyde hurtigere og bedre go-to-market med blandt andet integrationer til effektive beregnings- og rådgivningsplatforme til forsikrings- og pensionsbranchen.

Pressekontakt

Keylane A/S: Chief Development Manager, Martin Thuesen, mobil +45 6122 2232, [email protected]
www.keylane.com

Copenhagen FinTech: CEO, Thomas Krogh Jensen, mobil: +45 2060 1548, [email protected]
www.copenhagenfintech.dk

Copenhagen FinTech
Copenhagen FinTech er en virksomhedsklynge fokuseret på startups og på at forbinde små startups, der er specialiserede i teknologi inden for finans. Driver Copenhagen FinTech Lab, som er et kontorfællesskab for fintech
startups og faciliterer et netværk inden for finans og IT, hvor både startups og store virksomheder mødes. Det er også stedet, hvor internationale virksomheder henvender sig, hvis de er interesserede i at høre om finansteknologi i Danmark.

Keylane A/S
Keylane er europæiske markedsleder af SaaS-baserede standardplatforme til forsikrings- og pensionsbranchen. Vores dybtgående viden og ekspertise hjælper vores kunder med at være på forkant med den digitale udvikling i et
marked i konstant forandring. Vores kunder opnår en stærk digital platform, der effektiviserer forretningsprocesserne, sikrer compliance, forbedrer kundeoplevelsen og gør det muligt for dem at levere nye og innovative produkter til markedet hurtigt. Keylane har hovedkontor i Utrecht, Holland, og over 850 ansatte på tværs af kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland.